Plantestrategien for udearealerne på Aarhus Universitetshospital (AUH) er til at få øje på, når man bliver vejledt af de to, der i høj grad har haft indflydelse på, hvordan anlæg og beplantning på det nye universitetshospital skulle forme sig.
Det er nærmere bestemt landskabsarkitekt Karl Svansø Iversen, Schønherr og bygge- og anlægscontroller Christine Hjorth Gerdsen, AUH. De viste deltagerne i Landskabsrådets netværksarrangement rundt ude og inde på det kæmpestore universitetshospital – der siges at være på størrelse med Ribe by.
Under den kyndige rundvisning fik deltagerne et fantastisk indblik i, hvilke tanker der er tænkt, og hvordan de er udlevet i de cirka 80 hektar grønne arealer, der omgiver hospitalet. Heraf er 18-20 hektar naturområde med fem regnvandsbassiner, som modtager regnvand fra hospitalet. Herudover er der 52 gårdhaver mellem bygningerne.
– I planlægningen talte vi en del om plantestrategien – og hvor vildt det skulle være, fortalte landskabsarkitekt Karl Svansø, der igennem ti år har haft fast arbejdsplads på AUH.
– Det handlede om at finde en balance, hvor man især der, hvor folk er tæt på det grønne, kan se, at det er meningen, at det skal se sådan ud. Det har været strategien ved ankomstrummene.
– Når man så bevæger sig længere ud – til P-pladserne er det mere blandet – og her må det gerne være lidt mere varieret, men dog fortsat trimmet, og i takt med at vi bevæger os længere ud bliver det vildere og vildere.
Karl Svansø fortalte også om det organiske formsprog i anlægget af udearealerne – der er inspireret af cellestrukturer. For at få det organiske udtryk til at slå igennem overalt, er der arbejdet med en designregel om, at alle linjer skal veksle mellem at gå ligeud og være buede – det gælder overalt, også på pladserne. Ligesom det også slår igennem i gårdhaverne. Her er formerne også hentet fra naturen: I det nordlige strøg kommer formerne fra de mikroskopiske Radiolarier, som lever i havet, og i det sydlige strøg, er det opskalerede celler fra forskellige pollen.
Som nævnt blev deltagerne fra Landskabsrådet også introduceret til nogle af de udfordringer, der har været undervejs – og hvordan de var blevet løst.
Det gælder blandt andet i en af gårdhaverne, hvor der er lavet stiforbindelser med belægning af granitstave – i et noget utraditionelt og opsigtsvækkende mønster – der giver en rigtig god effekt.
Historien bag er, at de granitsten, der blev leveret, ikke helt var i de størrelser, der var bestilt, og der skulle derfor tænkes nye tanker, som det så ofte også havde været nødvendigt på grund af de spareøverlser, der løbende blev gennemført under hospitalsbyggeriet.
– Vi opfordrede Danjord til at tænke ud af boksen, og at de gerne måtte være lidt vilde – og det gjorde de så, fortalte Karl Svansø, der tydeligvis er tilfreds med resultatet.
I arbejdet med udearealerne har Karl Svansø haft et tæt samarbejde med bygge- og anlægscontroller Christine Hjorth Gerdsen, AUH, der hjemmevant viste deltagerne rundt på de mange kvadratmeter. Gruppen blev blandt andet præsenteret for et af de vandbassiner, som indgår i det oprindelige hospital.
– Vandbassinerne kører året rundt, hvilket signalerer, at her holder vi aldrig fri. Her er vi altid i gang, og vi tager altid imod, fortalte Christine Hjorth Gerdsen.
– Det er det udtryk, der skal være, når man kommer på hospitalet, pointerede Christine, der også fortalte om blomsterengene omkring sygehuset.
I forbindelse med byggeriet af det Det Nye Universitetshospital (DNU) er der sået blomsterblandinger. Som udgangspunkt var det tanken, at de skulle reetableres hvert fjerde år.
Christine Hjorth Gerdsen fortalte, at på AUH klippes blomsterblandingerne, enten forår eller efterår.
– I dag er blomsterblandingerne omdannet til områder med hjemmehørende græs og urter. Præcis som biologerne ønsker sig.
På der 20 hektar store naturområde er der – som led i en besparelse – sat køer på arealet.
– Køerne kan ses fra sengestuerne, forklarede Christine og pegede fra 7. etage ud over det store område, hvor vi kunne skue køerne, der gik og græssede.
Universitetets nye teglklinkeflader gav udfordringer
Efter halvanden times rundvisning og spørgetid på Aarhus Universitetshospital kørte deltagerne de få kilometer ind til Aarhus Universitet, hvor teglklinkerne foran den nye Skou bygning var første stop.
Her fortalte landskabsarkitekt Hanne Øllgaard, LYTT Architecture om ”kunsten kontra klinken”, som Hanne udtrykte den udfordring, det havde været at få klinkernes formater til at passe til skitsetegningerne udført af kunstneren Leif Kath.
I projektet valgte man at udføre meget karakteristiske signaturbelægninger ud for alle Health-bebyggelserne som kunstværker. Grafiske belægninger med forskellige belægningsmønstre i hårdtbrændte teglklinker i to farver.
Der opstod imidlertid problemer, da klinkerne skulle lægges i de angivne mønstre, fordi de sorte klinker var mindre end de gule. Løsningen blev at fugerne mellem de sorte klinker blev lidt bredere end de normale fugebredder mellem de gule. Desuden var især de sorte klinker heller ikke i helt samme farve på de to pladser, som deltagerne så. På den store plads havde klinkerne en lidt brunlig farvetone og klinkerne på den mindre plads lidt derfra havde en lidt mere blålig tone.
Budskabet var, at det er vigtigt altid at bestille tilstrækkelige mængder klinker fra samme brænding til et projekt, da farven ellers vil variere, hvis man er nødt til at supplere med klinker fra en ny brænding.
Når det gule møder det røde
Efter studiet af de gule og sorte teglklinker – gik turen gennem parken til Universitetsbyen og områdets nye besøgscenter, der giver et indblik i, hvordan Universitetsbyen med dens bygninger og arealer, kan komme til at se ud i fremtiden.
Her fortalte Mads Jordan, partner CEO hos LYTT Architecture blandt andet om de byplanmæssige og landskabsarkitektoniske overvejelser, man har gjort sig når den gule universitetspark og det røde kommunehospital i fremtiden skal opfattes som et helstøbt område.
– Det forhenværende kommunehospital har store kulturarvsmæssige styrker, men er også fra en tid, hvor kravene til eksempelvis vand og tilgængelighed var mindre eller ikke eksisterende, forklarede Mads Jordan.
– Det landskabsarkitektoniske fokus for arbejdet med området netop nu er derfor at bevare de store kvaliteter i det skrånende terræn, mens nutidens krav og vejledninger opfyldes.
Aarhus Universitets Business and Social Sciences (BSS) forventes at flytte ind i Universitetsbyen i 2025, mens omdannelsen af hele Universitetsbyen forventes at være færdig i 2028.
Eftermiddagen sluttede med sandwich og networking i Matematisk Kantine – og formanden for Landskabsrådet, Morten Weeke Borup, fortalte om Landskabsrådets arbejde.