Galleri: Generalforsamling 2026 og inspirationstur om regnvandshåndtering på Frederiksberg

maj 26, 2026

Frederiksberg er en helt unik bydel med grønne områder og stort fokus på skybrudssikring og regnvandshåndtering. Derfor besøgte Landskabsrådet netop Frederiksberg i forlængelse af foreningens generalforsamling for at få viden og inspiration til regnvandshåndtering.

Projektleder i Frederiksberg Kommune, Jens Løwe, viste arrangementets deltagere rundt på Frederiksberg, hvor han blandt andet fortalte om begrønning af vejforløb med regnvandsmagasiner under terræn og flere forskellige typer forsinkelsesanlæg.

Tekst og fotos: Anya Engelbrecht

Efter flere voldsomme skybrud, blandt andet i juli 2011, har Frederiksberg kommune de seneste 10-15 år gjort en stor indsats for at sikre sig mod de store mængder vand. Frederiksberg er en af Danmarks tættest bebyggede kommuner med forholdsvist få grønne arealer, hvor vandet naturligt kan sive ned. Det betyder, at vandet hurtigt har samlet sig i kældre og på asfalt, inden der blev gjort en indsats for at bygge anlæg til håndtering af regnvandet.

Regnvandet på Frederiksberg bliver nu betragtet som en ressource frem for et problem, der skal ledes væk. Det bruges blandt andet til vanding, hvilket reducerer belastningen fra kloakken og forbedrer bymiljøet. Sidste år kom 90 procent af vandet til vanding på Frederiksberg fra regn. Målet for 2026 er 100 procent.

Fordi Frederiksberg på flere måder er foregangskommune indenfor regnvandshåndtering, besøgte Landskabsrådet denne bydel i forlængelse af foreningens generalforsamling d. 4. maj 2026.

Projektleder i Frederiksberg Kommune, Jens Løwe, viste arrangementets deltagere rundt på Frederiksberg, hvor han blandt andet fortalte om begrønning af vejforløb med regnvandsmagasiner under terræn og flere forskellige typer forsinkelsesanlæg.

Læs nærmere og se billeder fra rundvisningen herunder.

Peter Bangs Vej er blevet klimasikret i to etaper med begrønning af vejforløbet og nedgravede regnvandsmagasiner, der kun bliver aktiveret ved skybrud. I projektet er der nedgravet store underjordiske bassiner med kapacitet på op til 3.700 kubikmeter. Derudover er der anlagt grønne bede med træer, græs og urter mellem cykelsti og vej for at forbedre lokal nedsivning.
Regnvandshåndteringen på PG Ramms Allé er en del af et større anlæg under jorden. Det er koblet sammen med skybrudsanlægget på Lindevangsskolen, der ligger lidt lavere end anlægget under PG Ramms Allé. Derfor er der indsat vandbremser for at forhindre, at alt vandet løber direkte ned i skolens anlæg. Som en del af regnvandshåndteringen er der placeret fugtmålere i jorden, der aktiverer vanding via siveslanger, når jordfugtigheden bliver for lav.

På pladsen er der etableret en funktionel pumpe, der leder vandet op fra de underjordiske magasiner. Pumpen skal henlede opmærksomheden på og fortælle historien om, at der håndteres regnvand på Frederiksberg. Vandet kan desuden bruges til vanding.

Skolen på La Cours Vej fik i 2019 en ny legeplads klimasikring. Under skolegården er et indbygget anlæg, der kan håndtere 1.200 kubikmeter vand, der opsamles fra flere nedsænkede arealer. Af hensyn til børnene, er der i skolens klimasikringsanlæg også prioriteret håndtering af vand på overfladen. Vandet løber via gang- og opholdsarealer samt nedløbsrør til en rende med stenbund.

Via stenrenden føres vandet rundt om skolen, hvor det undervejs passerer flere forskellige nedsænkede arealer, der bruges til leg. I hele anlægget er børnenes oplevelse medtænkt, blandt andet i en vandpost, de selv kan aktivere. Beplantningen i skolegården er udsat for meget slid, og derfor er flere af træerne undervejs blevet udskiftet.
Vand, der samler sig i skolegårdens tribune med sceneanlæg, vil langsomt nedsive til de nedgravede faskiner. Efter opførelsen af anlægget er det erfaret, at de nedgravede rør er for små. Det forstyrrer sensoren til tømning af anlægget via spjæld, som driftes af Frederiksberg Forsyningen. Derfor står der hele tiden noget vand i anlægget.
På Mathilde Fibiger Vej er grusfortov på vejens ene side omdannet til grønne bede med sæsonventiler for at undgå saltforurening. Ingen af vejen huse har udgange til denne side, og derfor blev det besluttet at fjerne det ene fortov til fordel for bedene. Stort set alle parkeringspladser blev bevaret, og beboerne er glade for løsningen. En læring fra området er, at tilgangen til sæsonventilerne, der betjenes manuelt, ikke bør være på parkeringsarealer. En af ventilerne tilgås under den parkerede bil til venstre i billedet.