I etableringen af Københavns Kommunes første klimatilpassede byrum, Tåsinge plads på Østerbro, var det ambitionen at skabe et grønt og logisk byrum med udgangspunkt i vandets og menneskers bevægelser

Af Anya Engelbrecht
Med regnvandshåndtering, beboerinddragelse, klimatilpasning og bæredygtighed som nøgleord, kunne Københavns Kommune i december 2014 indvie sin første klimapark, Tåsinge Plads. Parken er designet til at håndtere skybrud med grønne løsninger på gadeplan, samtidig med at den skal danne ramme for leg, ro og fællesskab.
– Mens nogle af parkens elementer fungerer upåklageligt, har andre givet plads til justeringer og faglige genovervejelser, fortæller Signe Dragenberg, der er byrumsforvalter på de grønne områder på Østerbro, der bliver drevet af Klima- Miljø og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune.
Tåsinge Plads driftes i samarbejde mellem Københavns Kommune og Hofor, hvor kommunen står for driften af alt det over jorden, og Hofor står for den hydrauliske drift af de dele af regnvandshåndteringen, der er under jorden.
Regnvandet, der falder på og omkring pladsen, bliver håndteret forskelligt af miljøhensyn. Det meste bliver forsinket og nedsiver gennem filtermuld eller almindelig muld, der renser det. Urenset vand ledes direkte til kloakken. I alt forsinkes og håndteres regnvand fra et areal på 4.300 m2 på Tåsinge Plads.
– Vand der falder på pladsens overflader løber med helt almindelig tyngdekræft til de etablerede regnbede. Vandet løber i det første bed, og når det er fyldt, løber vandet videre via en rørforbindelse til det næste bed, der ligger lidt dybere. Så det er en form for kaskade-trappe, der er helt uteknisk og fungerer rigtig godt. Undervejs filtrerer mulden vandet, indtil det til sidst siver stille og roligt ned i jorden. Hvis der er for meget vand, løber det i kloakken, fortæller Signe Dragenberg.
– Vores erfaring fra både dette og andre LAR-projekter er, at jo mindre teknik, der er, jo færre ting er der også, der skal vedligeholdes og kan gå i stykker.
Filtermuld i vejbede
Vand fra vej og fortov bliver filtreret af filtermuld i aflange bede langs vejene ved Tåsinge Plads. Fordi filtermulden i regnbedene opsamler forurening og affaldsstoffer fra vandet, var kommunen spændt på, hvor ofte, den skulle skiftes. Hvert femte år måles jordens PH-værdi, og hvert tiende år undersøges jorden for kobber, bly og zink, men indtil videre har alle grænseværdier været overholdt, når kommunen har taget målinger. Derfor har der endnu ikke været behov for at skifte filtermulden.
– Filtermulden er egentlig bare en type af almindelig muldjord, så vi har en blanding af forskellige stauder i bedene. Nogle har fungeret godt og andre mindre godt. Plantevalget har vi justeret over årene. Det er ikke sikkert, det er på grund af vækstmediet, at stauderne mistrives, siger fra Signe Dragenberg og uddyber:
– Der er mange mennesker og mange hunde i kvarteret, og det lægger et stort brugerpres på bedene. Vi kan se, at den inderste halve meter af bedet ind mod fortovet er helt slidt ned, for det er her, hundene går. Vi har forsøgt med forskellige justeringer, f.eks. lave hegn eller trædesten for at vise, at man ikke skal træde i bedet, men det er stadig brugerpresset, der er den største udfordring.



Pladsen udgør ca. 3.000 m2 ekskl. veje. Heraf er ca. 1.000 m2 vejareal fra Ourøgade, der nu indgår som en del af pladsen. Der er genbrugt 625 m2 granitfliser fra Ørestad Boulevard til Torvet og til en siddetrappe, mens der er genbrugt 600 m2 brosten og 625 m2 granitmaterialer til fortove. Foto: LYTT Architecture