Den almene boligadministrator KAB (Københavns Almindelige Boligselskab) har igangsat en sneboldeffekt – nu får beboerne mere og bedre natur omkring deres almene boliger.
Med grønne fællesarealer svarende til omkring 600 fodboldbaner har den almene boligadministrator KAB en oplagt mulighed for at bidrage til at gavne biodiversiteten. Derfor har de igangsat initiativer til at få mere og bedre natur i deres udemiljøer, og indtil nu har 19 af de 32 boligselskaber i KAB-Fællesskabet meldt sig for at hjælpe til med til at gøre en forskel.
I de 19 boligselskaber er der indtil videre 57 boligafdelinger, der gennem KAB’s samarbejdspartner Habitats har fået udført biofaglige potentialeanalyser af deres udeområder, fortæller Sara Berg, der er specialkonsulent i KAB.
– Ud fra analyserne har flere boligafdelinger igangsat projekter, der skal gavne biodiversiteten, andre er stadig i opstartsfasen. Fælles for alle vores boligafdelinger, uanset om de har takket ja til analysen eller ej, er, at vi som effekt af projektet ser en væsentlig øget interesse og forståelse for vigtigheden af biodiversitet, siger Sara Berg.
Netop forståelsen er helt afgørende for succesfuldt at kunne udnytte det store potentiale for biodiversitet, der er i områderne omkring de almene boliger. Derfor er det vigtigt at informere og inddrage både driftspersonale og beboere.
– Beboerne skal være med og opleve positive forandringer i udearealerne, og det giver en biodiversitetsindsats rigtig god mulighed for. Når beboerne bliver involverede, har det også en social dagsorden, for det kan være med til at skabe bedre relationer mellem beboerne og engagement og trivsel. Biodiversitet er et godt udgangspunkt for fællesskab, og derfor har vi også fået meget positive tilbagemeldinger, siger Sara Berg.
Gør problemområder til mangfoldig natur
Det er endnu for tidligt at lave dokumenterede effektmålinger på initiativerne, men det er ambitionen, at det skal være muligt på sigt, så effekterne kan sammenholdes med økonomien.
– Naturligvis er det vigtigt i en boligforening, at en biodiversitetsindsats ikke sker på bekostning af huslejen, og det behøver det heller ikke gøre, siger Sara Berg.
Hun fastslår, at det ikke nødvendigvis kræver den store, omkostningstunge entreprenørindsats at skabe mangfoldige og interessante grønne områder. Derimod kan boligafdelingen med fordel tage udgangspunkt i de ressourcer og problematikker, der er i forvejen.
– Hvis man for eksempel har en græsskråning, der kræver specialudstyr at slå, så ville det være et oplagt sted at lade græsset gro. Afklippede grene kan efterlades i buskadset, og døde træer kan beskæres i nogle meters højde i stedet for at fjernes helt, begge dele til gavn for både biodiversitet og klima. Måske har man nogle planter, man kan tage stiklinger af og udplante andetsteds, eller man kan få lov at indsamle frø fra et nærliggende naturområde. Der er masser af muligheder for økonomiske indsatser, fortæller Sara Berg, der forventer meget mere biodiversitet omkring almene boliger i fremtiden:
– Der er et kæmpe potentiale for mangfoldig natur i mange boligafdelinger,
og vi har kun lige kradset i overfladen og er ved at finde ud af, hvad det kan – og det er rigtig meget.
Arrangementer for beboerne
Biodiversitet kan være et godt udgangspunkt for sociale arrangementer for beboerne. I Boligselskabet Friheden i Hvidovre har man brugt fællesarealerne som udgangspunkt for at understøtte fællesskabet mellem beboerne og forståelse for naturen. De har blandt andet holdt arrangementer om insekter og blomster samt arrangementer, hvor vilde bier på arealet er blevet indfanget og artsbestemt.
Til gavn for fællesskabet er det flere steder beboerne selv, der står for driften, som eksempelvis i Roskilde Nord Boligselskabs boligafdeling Linderækkerne. Samme sted – i den nye boligafdeling Tunet – står beboerne også selv for driften. De har fået anbefalinger og vejledning til, hvordan fællesarealerne kan etableres og driftes med fokus på at øge biodiversiteten. De har blandt andet lært, hvordan de selv kan høste og så frø fra vilde blomstrende urter, og hvordan de kan slå det høje græs med le.
Seks vigtige erfaringer fra arbejdet med biodiversitet i boligforeninger
- Fortæl at biodiversiteten er under pres, og at man med indsatsen kan bidrage til at gøre en forskel. Det er ofte ønsket om at gøre en forskel, der får selskaber og beboere til at deltage.
- Sørg for at have hele processen med – fra tanke til handling. Et pilotprojekt kan vise vejen og flere kan følge efter.
- Inddrag alle og gør det simpelt at være med. Både beboerdemokrater, beboere, driftsledere og servicemedarbejdere. Alle spiller en vigtig rolle for at holde gang i processen. En “startpakke” med besøg af biolog, anbefalinger og vejledning kan gøre det let at gå i gang.
- Vær tålmodig, vedholdende, følg op løbende og justér undervejs. Alt efter om det er ildsjæle, som løber forrest, eller det er andre, der venter lidt og holder øje, kan de have brug for forskellige ting.
- Sørg for opkvalificering og kompetenceløft af driften, for selv om viljen ikke mangler, så kræver et vellykket projekt viden om drift specifikt i forhold til biodiversitet, der kan omsættes til praksis.
- Sørg for at formidle den gode historie, så man ikke ’glemmer’ biodiversitetsindsatsen. Fortæl også om gode historier fra andre steder, hvor man kan se en effekt. Sæt en sneboldeffekt i gang!
10.000 hektar med potentiale
Per 1. januar 2018 var der 573.000 almene boliger i Danmark. I Landsbyggefondens temastatistik 2016 står, at der er cirka 182 kvadratmeter udeareal per bolig i de almene boligafdelinger. Det svarer til, at friarealer på omkring 104.286.000 kvadratmeter – altså i omegnen af 10.000 hektar – kunne blive til mere varieret bynatur med øget biologisk mangfoldighed.
Hvad er KAB?
KAB står for Københavns Almindelige Boligselskab. Det er en kundeejet virksomhed, der blev dannet i 1920 i København med det formål at løse manglen på boliger. KAB bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger, og leverer ydelser indenfor blandt andet energidrift og byggerådgivning. Med over 60.000 lejemål i hovedstadsregionen er KAB Danmarks største almene boligadministrator.
Hvad er en biofaglig potentialeanalyse?
KAB kalder også de biofaglige potentialeanalyser for en rådgivnings-startpakke. De er udviklet og udføres af virksomheden Habitats. Startpakken dækker, at en biolog fra Habitats:
- Udfører en foranalyse, hvor hun/han kigger på det område, afdelingen ligger i, for at klargøre hvilket potentiale der er, for at afdelingen kan få glæde af at bygge videre på eksisterende naturelementer i nærheden.
- Kommer på besøg i afdelingen og kortlægger, hvordan der bliver driftet i dag, hvad der henholdsvis fungerer og ikke fungerer for afdelingen, jord- og lysforhold mv., for finde frem til afdelingens potentiale og behov.
- Udarbejder et samlet hæfte med resultater af analyser og undersøgelser samt anbefalinger til indsatser, der på samme tid vil skabe plads til mere natur og så vidt muligt imødekomme eventuelle andre behov afdelingen kan have i forhold til drift og brug af de grønne fællesarealer.
- Står til rådighed til en times telefonisk rådgivning efterfølgende, f.eks. i forbindelse med prioritering eller udførsel af indsatserne.
Artiklen er udgivet af Green Cities i publikationen “Biodiversitet i byer“.