MEDLEMSKAB
Når din virksomhed melder sig ind i Landskabsrådet, giver I værdifuldt bidrag til Landskabsrådets arbejde for flere grønne udearealer af høj faglig kvalitet – og I kan derved være med til at præge faget for fremtiden og for vores efterfølgere.
Som medlem af Landskabsrådet bliver I også en del af et unikt og tværfagligt netværk sammen med en række engagerede landskabsarkitekt- og anlægsgartnervirksomheder.
Alle medlemmer kan deltage i bestyrelsesmøder og bliver inviteret til den årlige generalforsamling, hvor der er mulighed for at komme med forslag og drøfte aktiviteter for at nå vores fælles mål. Alle medlemmer kan ligeledes deltage i faglige udvalg, der måtte blive nedsat af bestyrelsen samt temadage og lignende.
Hvis du ønsker at deltage i et bestyrelsesmøde, skal tilmelding ske senest fem dage før mødet.
Tilmelding sendes til: info@landskabsraadet.dk
Netværksarrangementer
Landsskabsrådet inviterer også til netværksarrangementer rundt om i Danmark. Her besøger vi udvalgte projekter, hvor vi kan få mere detaljeret og fagrelevant viden og indgå i en tværfaglig dialog, ligesom der vil være mulighed for at dele anden viden og have værdifuld networking på tværs af faggrupper og med Landskabsrådets øvrige interessenter.
Det er gratis at deltage i disse netværksarrangementer.
Via Landskabsrådets deltagelse i Green Cities projektet, hvor vi har to pladser i styregruppen, er der også mulighed for at videreformidle projekter, ideer, udfordringer og andet – som kan videreføres i Green Cities indsats for flere grønne områder og mere bynatur.
MEDLEMSTYPER
TYPE MEDLEMSKAB | ANTAL RELEVANTE MEDARBEJDERE | KONTIGENT (PR. ÅR) | ANTALE STEMMER PR. MEDLEM VED GF. | ANTAL PLADSER I BESTYRELSEN |
Plus | +35 relevante medarbejdere | 19.000 KR. | 4 | 6 |
Basis+ | 11-34 relevante medarbejdere | 9.000 KR. | 3 | 3 |
Basis | 0-10 relevante medarbejdere | 5.000 KR. | 2 | 3 |
Enkeltmandsvirksomhed | – | 1.500 KR. | 1 | 1 |
Associeret | Andre aktører og leverandører | 5.000 Kr. | – | – |
Bliv medlem
BEMÆRK
- Ved associeret medlemsskab bedes angivet, hvilken virksomhedstype, der er tale om. Associerede medlemmer er aktører fra for eksempel universiteter, uddannelsesinstitutioner, leverandører og interesseorganisationer.
- Ved indmeldelse i løbet af et kalenderår betales der forholdsmæssigt kontingent fra starten af den måned, hvor indmeldelsen er sket.