Selvom en ny by har haft en svær start, er det muligt at genoptage den gode udvikling med nye kræfter og friske initiativer. Det blev klart til Landskabsrådets netværksarrangement, der i år foregik i Vinge.
Af Anya Engelbrecht
Den største udfordring for at få beboere til at flytte til Vinge er byens tidlige historie. Tilbage i 2016-17 blev der lagt en ambitiøs plan for udviklingen af en helt ny by i Frederikssund kommune, og champagnen var poppet, og det første spadestik taget. Men på grund af uklarheder i økonomi og levering af infrastrukturen, måtte projektet stoppes.
Alligevel stod der en spirende by med 1000 indbyggere og planer om masser af bynatur, da Landskabsrådet besøgte Vinge til foreningens årlige netværksarrangement d. 30. september 2025. I 2019 blev projektchef Dennis Ravn nemlig tilknyttet Vinge, og ambitionerne om en ny, midtsjællandsk by blev igen taget op af skuffen.
– Vi er ved at bygge byen op ud fra den oprindelige masterplan, der tager udgangspunkt i den eksisterende natur. Byen får udgangspunkt i et grønt hjerte på 42 hektar med mose, landskab og gamle haver, der binder byen sammen og bliver urørt af asfalt, fortalte Dennis Ravn deltagerne i netværksarrangementet.
Virksomheder flytter til byen
Det er ambitionen, at Vinge skal huse mellem 15.000 og 20.000 indbyggere og flere store arbejdspladser i erhvervsområdet i den nordlige del af byen. Blandt andre er FOSS flyttet ind med deres produktion af højteknologiske analyseinstrumenter til landbrugs-, fødevare-, og farmaceutiske industrier. Derudover ligger Slots- og Kulturstyrelsens nye, store fællesmagasin for Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek i Vinge.
Noget af det første, der blev opført, efter Dennis Ravn kom ind i projektet, er byens centrum bestående af 400 boliger fordelt på 200 lejeboliger og 200 almenboliger lige ved Vinge station.
– Bygningerne er opført ud fra den oprindelige masterplan og ligger desværre noget mere tæt, end vi egentlig havde ønsket. Men den oprindelige tanke var, at der ikke var brug for meget natur rundt om bygningerne, fordi beboerne skal bruge byens grønne hjerte, fortalte Dennis Ravn.
Vinges første villaområde
Selvom byudviklingen blev bremset kort efter opstart, nåede kommunen at bygge blandt andet Deltakvarteret, der skulle være med til at kickstarte området. Der blev lavet kommunal byggemodning og grundene blev hurtigt solgt. Delta-kvarteret er etableret om et regnvandsbassin, og kommunen har her investeret både i avanceret vejbelægning, gode opholdsområder og en kunstfærdig træbro over bassinet.
– Desværre var der uklarheder i overdragelsen af arealerne fra kommunen til grundejerforeningen, og derfor var der i en periode ikke korrekt drift af de grønne arealer, hvilket gik ud over dele af beplantningen. Nu kører det heldigvis fornuftigt igen, fortalte Dennis Ravn.
Små huse hitter
I en anden del af byen er et nyt parcelhusområde snart færdigopført. Udover typehuse er der også opført 18 tinyhouses, som beboerne selv har haft ansvar for at få bygget, og som derfor har stor variation i udtrykkene.
– Det er længe siden, vi fik idéen om at opføre Danmarks første lovlige tinyhouses, og vi var meget spændte på, om der ville komme nogen til infomødet. Men der kom over 100 mennesker, og det er blevet så stor en succes, at vi nu er ved at planlægge endnu flere tinyhouses i byen, som forventes godkendt af Byrådet i løbet af 2026, fortalte Dennis Ravn og tilføjede:
– Det er både singler og børnefamilier, der flytter ind i det små huse, og der er et helt unikt fællesskab i bydelen, som for mig er essensen af Vinge.
