Galleri: Netværksarrangement på Køge Kyst, fra vision til realitet

okt 2, 2024

Mere end 20 deltagere fra den grønne del af bygge- og anlægsbranchen trodsede regnen og deltog i Landskabsrådet netværksarrangement på Køge Kyst.

Af Anya Engelbrecht

Landskabsrådet afholder hvert år et netværksarrangement, hvor deltagerne besøger et inspirerende projekt med grønne områder. I 2024 gik turen til Køge Kyst, hvor blandt andre Mette Hald Dige, tidligere chefkonsulent, byudvikling, plan og anlæg i Køge Kyst, holdt oplæg. Fotos: Anya Engelbrecht.

Køge Kyst er et skolebogs-eksempel på et projekt, hvor de grønne områder fra de oprindelige planer er blevet nedprioriteret i det senere udviklingsarbejde. Men alligevel er området endt med mange grønne åndehuller, grønne bygninger og tagterrasser, takket være en håndfuld ildsjæle, der har kæmpet for at fastholde etablering af bynaturen i den 24 hektar store, nye bydel.

Derfor besøgte Landskabsrådet netop Køge Kyst til det årlige netværksarrangement i slutningen af september.

– Køge Kyst er et spændende område, hvor vi virkelig kan se hvilken betydning, det har, at vi holder fast i opprioritering af grønne områder af høj kvalitet – og at det nogle gange kan være en kamp, at få lov til det, siger Morten Weeke Borup, formand for Landskabsrådet og fortsætter:

– Det er Landskabsrådets absolutte hovedbudskab, at bynaturen skal indregnes i budgetterne og etableres og vedligeholdes af professionelle. Derfor var Køge Kyst en oplagt ramme til vores faglige netværksarrangement for aktører i den grønne del af bygge- og anlægsbranchen, og vi er meget glade for de tre yderst kvalificerede og dygtige oplægsholdere, der viste os rundt i området.

Oplægsholderne var Mette Hald Dige, tidligere chefkonsulent, byudvikling, plan og anlæg i Køge Kyst, Palle Egeberg Andersen, arkitekt MAA/chefkonsulent, Køge Kyst og Ina Holleufer Jaller, landskabarkitekt, Køge Kommune.

Definering af en bæredygtig by

Udviklingen af Køge Kyst sker gennem partnerskabet Køge Kyst P/S, som ejes 50 procent af Køge Kommune og 50 procent af Realdania By & Byg. Projektet har en forhåndsvis åben lokalplan, og det er Køge Kyst P/S’s opgave at være bindeled mellem kommunen og de developere, der bygger og anlægger.

– Det var en spændende proces, da vi påbegyndte projektet i 00’erne, at få defineret hvad det dengang ville sige at lave en bæredygtig bydel, fortalte oplægsholder Mette Hald Dige, tidligere chefkonsulent, byudvikling, plan og anlæg i Køge Kyst indledningsvist til arrangementet, der startede med en rundvisning ved stationsområdet efterfulgt at besøg på Søndre Havn.

– Det var før, der kom snak om ESG, CO2-regnskab og roadmapping, så det var en helt anden måde at arbejde på, end vi ville gøre i dag.

Køge Kyst lavede i 2010 en konkurrence med en række af de bedste aktører i branchen, der kom med deres bedste bud på hvordan, opgaven kunne løses. Her endte organisationen med at udforme sit eget værktøj til at definere bæredygtighed dengang, og det endte med en kompleks proces, med mere end 100 spørgsmål, som aktørerne skulle forholde sig til i udviklingsarbejdet. – Det var meget centralt for os at få det grønne med i planerne fra starten. Ud fra konkurrencen blev der udformet en række prospekter, der var utroligt flotte og med rigtig meget grønt, fortalte Mette Hald Dige.

Vigtigheden af det grønne

Derfra gik projektet i udbudsrunde til developere, der skulle indfri visionen og leve op til prospekterne.

– Men i de tegninger, vi modtog, var det grønne sparet væk. Derefter fulgte en lang dialog mellem Køge Kyst, kommune, entreprenører og developere for at kunne beholde de grønne områder, tagterrasser og flotte belægninger, der var en del af den oprindelige vision. Processen foregik hus for hus og område for område. En udfordring var blandt andet, at den entreprenør, developeren havde startet samarbejde med, regnede med en pris på 250 kr. per kvadratmeter til at etablere byrummene, men den oprindelige landskabsarkitekt havde estimeret med 2500 kr. – altså ti gange så meget, fortalte Mette Hald Dige.

– Det er ikke alle steder blevet, som det oprindeligt er tænkt. Men mange steder er det endt rigtig godt, vi har flotte grønne facader, taghaver og en god forbindelse mellem den gamle middelalderby og de nye områder, lød det fra oplægsholderen.

Køge Kyst som bygherre i Sønder Havn

Efter en frokost, der blev indtaget på Bryghuset Braunstein, fortsatte rundvisningen ved Palle Egeberg Andersen, arkitekt MAA/chefkonsulent i Køge Kyst, i området Sønder Havn, hvor en ny, attraktiv bydel fortsat er under etablering.

– Det er tanken, at Sønder Havn ikke skal være en selvstændig bydel, men derimod stå som en naturlig forlængelse af Køge by, fortalte Palle Egeberg Andersen.

Belært af erfaringer fra stationsområdet er Køge Kyst selv bygherre på de grønne områder i Sønder havn.

– Vi ved, og havde jo også selv erfaret, at det ofte er en udfordring, at de grønne områder forsvinder, når projekterne skal udføres. Det sikrede vi os imod ved selv at være bygherre på de grønne områder, og ved at bygherrerne på boligerne ikke kunne få byggetilladelse, før vi i Køge Kyst havde godkendt, at byggeriet levede op til vores kvalitetsprogram, sagde Palle Egeberg Andersen.

Se fotos fra dagen herunder.

Det har været prioritet højt at få grønne åndehuller i byen, og derfor har man etableret fire taghaver nær stationsområdet. Tanken bag er, at haverne skal afspejle, hvad der var i de underliggende bygninger. Eksempelvis er en af haverne over et fitnesscenter, og derfor udstyret med træningsredskaber, mens en anden giver plads til aktivitet og leg. Fra nogle af taghaverne kan man se ud over den gamle bydel, og det giver en god fornemmelse af samhørigheden mellem det nye og det gamle.

Der er investeret en del i midlertidige byrum, der skal fungere, indtil projektet er færdigt. Et af dem er kulturtorvet, der er et supplement til det gamle middelaldertorv ved gågaden. Pladsen er udformet af genbrugsmaterialer og med input fra forskellige aktører. Eksempelvis er bænkene genbrug fra campus, og produktionsskolen har bidraget med malede pæle. Selvom pladsen er midlertidig, har den givet vigtig erfaring ved at belyse behovet for en åben plads uden biler, der kan bruges til f.eks. skating, storskærmsarrangementer og loppemarkeder.

Ved kulturtorvet ligger Nordisk Film Biografer, som er bygget ud fra biografens færdige koncept, der er en betonbygning uden vinduer. For at skabe et mere levende byrum, har Køge Kyst finansieret en tilbygget stueetage med vinduer samt stillet krav til en grøn facade.

På Sønder Havn er der midlertidige nyttehaver og udekøkken, som kan anvendes af alle borgere. Snart bliver området lavet til et byggefelt, men nogle af de omkringliggende bygninger bevares i respekt for områdets historie, fortæller Palle Egeberg Andersen, arkitekt MAA/chefkonsulent i Køge Kyst.

 Byggeriet på Sønder Havn varierer i højden fra tre til syv etager for at sikre variation og skabe mest muligt lysindfald i gårdmiljøerne.
 Stranden ved Køge Kyst er kunstigt etableret til gavn for byens borgere. Den indgår som en del af det offentlige område omkring boligerne.

I nybyggeriet skiller containerbyen sig ud. Her er enkeltfamilier gået sammen og har bygget et fællesskab med 35 boliger. En udfordring har været, at man som enkeltfamilier ikke har mulighed for at få finansiering til at bygge. Derfor har de fået hjælp af fonden for billige boliger.

For at få udsigt til grønne områder også fra de midterste lejligheder, er der enkelte steder prioriteret større, sammenhængende naturområder i midten af karreerne.

Alle almindelige p-pladser er i kældre under jorden for at få bilerne væk fra gadebilledet. Oprindeligt var der en ordning, der gjorde det muligt at frakøbe kravet om etablering af p-kældre, men det er afskaffet nu, da det ikke fungerede.