Der er både økonomi, klimaløsninger, biologisk mangfoldighed og menneskelig trivsel i bynatur. Det har vi vidst længe – og det har vi i mange år kunnet dokumentere. Men dette til trods bevæger vi os mod stadigt mere urbaniserede byer – med høje bebyggelsesprocenter og dermed øget byfortætning. Det sætter bynaturen under massivt pres.
Artiklen er tidligere bragt på Green Cities hjemmeside.
I København er andelen af grønne områder, ifølge Danmarks Statistik, faldet med 11 procent fra 2011 til 2018. Og et studie – målt i Aarhus, Aalborg, Odense, Herning, Svendborg og Holbæk – viser, at de grønne offentlige arealer i gennemsnit blev reduceret med 1,2 procent gennem en niårig periode.
– En forklaring herpå kan være, at bynatur – på trods af de merværdier, der er forbundet hermed – står relativt svagt i dansk lovgivning om byudvikling og byplanlægning, mener Simon Foght-Nielsen, urban landskabsingeniør, der for nylig har færdiggjort et professionsbachelorprojekt med titlen: Grøn strukturs væsentlighed i et merværdiperspektiv.Heri dokumenterer han – via skybrudssikringen af området Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads – hvordan bynatur kan gavne ud fra udvalgte merværdier i et klima-, biodiversitetsmæssigt og økonomisk perspektiv. – Det ville udgøre enorme summer, hvis vi samfundsøkonomisk beregnede alle merværdier ved bynatur, mener Simon Fogh-Nielsen.
586 nye træer og tusindevis af nye buske
Fra 2017 til 2019 blev der som en del af Københavns Skybrudsplan gennemført en omfattende skybrudssikring af området Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, så det nu kan håndtere en 100-års hændelse. Beplantningen i området blev i løbet af de to år forøget fra 13 til 29 procent.
I 2017 var der 45 træer, enkelte græsflader, og nogle få buske på strækningen. Der er siden plantet 586 nye træer, 7.620 nye buske og en god mængde varieret bunddække. Det er etableret i fem forskellige typer biotoper.
– Det er en væsentlig stigning i et tæt bebygget brokvarter som dette, som nu fremstår som et mere organisk forløb, hvor den grønne struktur udgør en sammenhængende grøn korridor på hele strækningen, forklarer Simon Foght-Nielsen.
Projektet viser, at der i byplanlægning og -udvikling er gode potentialer for at etablere en større andel grøn struktur i det urbane miljø, samtidigt med at vejens funktioner, herunder parkerings- og gennemkørselsmulighed er blevet opretholdt.
Vi bør udfordre den urbane diskurs
– Hvis vi i Danmark skal bibeholde og øge det attraktive urbane miljø med flest mulige merværdier, bør vi udfordre den nuværende urbane diskurs, og i højere grad tænke i grønne baner, opfordrer Simon Foght-Nielsen og pointerer, at der i stedet ofte tænkes i synlige og målbare økonomiske rammer, når urbane miljøer planlægges og forvaltes.
– Der skal med andre ord kunne observeres positive tal på bundlinjen inden for en kort tidshorisont. Men bynatur udgør ikke en økonomisk værdi på samme måde som fx ejendomme og parkeringspladser, der handles på et marked, pointerer Simon Foght-Nielsen.
– Man glemmer derfor let de effekter bynatur kan udgøre i form af den merværdi, der reelt også kan værdisættes – men som ikke er så let at måle.
– Den vægtning der i øjeblikket foregår med en hurtig målbar økonomisk realisering for øje, hvor værdien af arealer ofte gøres op i bebyggelsesprocenter, kan være kortsigtet, hvis vi samtidigt ser det i forhold til nogle af de udfordringer, vi står overfor i de urbane miljøer, forklarer Simon Foght-Nielsen og henviser til, at ekspansion og fortætning, som følge af urbaniseringen kan resultere i mere stressende miljøer, øget luftforurening og varme-ø effekt, tab af biodiversitet og ringere mulighed for at aflede overfladevand.
– Bynatur kan på forskellig vis afbøde og tilpasse de urbane miljøer overfor disse konsekvenser, hvilket må anses for væsentligt i arbejdet med at skabe nutidens og fremtidens holistiske og robuste byer, pointerer Simon Foght-Nielsen og henviser til, at Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads i København, netop er et godt eksempel på dette.
– Tænk, hvis man skalerede dette projekt op, så der blev etableret 500, 1000 eller sågar flere – lignende projekter rundt om i vores byer.
Udover at det ville øge ejendomsværdierne med op til flere hundrede milliarder kroner, ville vi få mere robuste byer, der kan håndtere klimaforandringerne, som p.t. koster samfundet flere milliarder kroner for eksempel ved oversvømmelser og hedebølger.
– Vi vil også opleve mere sunde byer med bedre rekreative muligheder og mindre luftforurening. Og det vil øge den biologiske mangfoldighed, hvis der planlægges og gives til plads til den.
– Bynatur er derfor vigtigere end nogensinde før i menneskets historie og ikke mindst set i relation til den klima- og biodiversitetskrise vi står i, understreger Simon Foght-Nielsen.
FAKTA OM MERVÆRDIERNE for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads
- Merværdierne, og de effekter der er forbundet hermed, er for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, indskrevet i et skema, som kan ses her
- Skemaet viser resultaterne af de forskellige merværdier, der er undersøgt i det klima-, biodiversitetsmæssige og økonomiske perspektiv.
- Det er undersøgt for 2017, det vil sige inden skybrudsprojektet blev etableret, og i 2019 efter skybrudsprojektets etablering.
Som det fremgår af skemaet, er der sket en målbar forbedring af de undersøgte klima-, biodiversitetsmæssige og økonomiske merværdi-effekter på Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads. - En opgørelse af ejendomsværdier i området viser en stigning på 4,5 procent, hvilket samlet er opgjort til en værdistigning på omkring en halv milliard kroner, som udelukkende er tilskrevet den nyetablerede bynatur.
- Der er øgede skatteindtægter (grundskyld) på 14,5 millioner kroner pr. år.
- De nyplantede træer og buske forventes hvert år, i gennemsnit, at kunne optage omkring 4 ton CO2 – hvilket er en femdobling i forhold til 2017.
- Anlægget reducerer afstrømningen af regn til kloak, hvilket nedsætter energiforbruget på spildevandshåndtering og dermed en reduceret CO2-udledning. Ligesom den potentielle maksimale overfladetemperatur reduceres væsentligt.
Læs hele bachelorprojektet her
Referencer:
- Caspersen, O.H. & Nyed, P.K. (2013). Udviklingen I byernes grønne areal. København: Naturstyrelsen
- Foght-Nielsen, S. (2020). Grøn strukturs væsentlighed i et merværdiperspektiv. KU-Skovskolen
- Københavns Kommune.(2012). Købehavns Kommunes Skybrudsplan 2012.
- Københavns Kommune. (2014). Projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads.
- (2019). Bilag E Planteliste Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen
- The Mersey Forest, N.E. (2010). GL-Val: The green infrastructure valuation toolkit. Version 1.6.
Hentet fra merseyforest.org.uk/services/gi-val