Ambitiøs bypark er Gellerups hjerte

I omdannelsen af Gellerupparken, Aarhus, er gode udearealer blevet prioriteret højt. Områdets ny-anlagte park er ambitiøs og skal skabe byliv, tryghed og åbne kvarteret op. Samtidigt er det et positivt, og vigtigt tiltag i en ellers omstridt forandring af Gellerup fra socialt udsat område til en attraktiv bydel.

– Vi kalder den nye bypark for Gellerups hjerte, da den er central for området. Den er naturrig, her er aktivitet og den giver puls til bylivet, forklarer Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening, som Gellerupparken hører under.
– I forbindelse med helhedsplanen for Gellerups udvikling, har det været en klar prioritering at anlægge en ambitiøs og smuk park for at øge trygheden og herlighedsværdien i området. Den og et nyt vejnet udgør rygraden i forandringen fra socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel, understreger Keld Laursen.

Den 13 hektar store park er et godt eksempel på byudvikling, der anerkender værdien af at prioritere gode udearealer og livet i byens rum – og som sætter de nødvendige midler af i budgettet.

Gellerups bypark er ambitiøs og adskiller sig fra mange andre parker i Aarhus, der ofte består af store, flade græsarealer. Parken byder eksempelvis på blomsterenge, staudebede, frugtlunde, boldområder, legepladser og en anlagt sø. Ifølge Keld Laursen er det en vild og landskabelig park, der forandrer sig over vækstsæsonen og skifter udtryk, i takt med at blomsterne kommer op, og frugttræerne springer ud.

Gellerupparken huser i dag omkring 5000 beboere.

Udearealerne føres ind i nutiden
Gellerupparken, der i dag huser omkring 5000 beboere, stod færdig først i halvfjerdserne. Hele parken er opført i modernistisk stil i stor skala med beton, stringente linjer og god afstand imellem de store boligblokke.

Området blev oprindeligt opført til middelklassen, men udviklede sig igennem årene til et udsat boligområde, der længe har kæmpet med et dårligt omdømme, kriminalitet og lav tilknytning til arbejdsmarkedet blandt beboerne.

Det ønskede man at ændre, og i 2010 begyndte omdannelsen af Gellerup. Og her spiller udearealerne en væsentlig rolle.
Før den nye park, var udearealerne præget af parkeringspladser, flade græsarealer og tæt bevoksning, der skabte barrierer for mobilitet og syn.

– Man havde ikke lyst til at bevæge sig rundt på udearealerne. Det var ikke plejet ordentligt og mange beboere følte sig utrygge. I dag er der en hel anden trafik, siger Keld Laursen.
– Den nye park har bløde kvaliteter, der omkranses af stringente, modernistiske betonblokke. Det giver gode oplevelser og lyst til at besøge området, siger Keld Laursen.
Forsker i byudvikling ved Aalborg Universitet, Marie Stender, forklarer at man i efterkrigstiden havde nogle andre idealer om ’de gode udearealer’, som ikke altid harmonerer med hvordan vi bor og lever nu. Mange byudviklingsprojekter, forsøger at føre disse arealer ind i nutiden, så de lever op til de krav, beboere i dag stiller til boligområder.

–  Før i tiden var der mange flade græsørkener, men nu arbejder man eksempelvis mere med zone-opdeling, der giver mindre og mere intime uderum, som er målrettet bestemte funktioner – eksempelvis private haver, semi-private byrum og offentlig legeplads, uddyber Marie Stender, der også følger omdannelsen af Gellerup for Landsbyggefonden.

Folk i området har taget byparken til sig. 
Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST Studio

Beboerne er positive
– Som et led i projektet spørger vi beboerne, hvad der har gjort deres boligområde bedre, og hvad der har gjort det værre. Her nævner rigtig mange, at de er glade for byparken og søen, hvorimod mange er kritiske over for nedrivninger af boliger, som jo udgør en stor del af Gellerups forandring, siger Marie Stender.

Omdannelsen af området har da også mødt kritik – blandt andet for at beboerne ikke er blevet inddraget i udviklingsplanerne.

Ifølge Keld Laursen er det dog vigtigt at skelne mellem to etaper i omdannelsen.
– Den første etape bestod af blandt andet af byparken, et nyt vejnet og nedrivning af omkring 350 boliger. Det blev vedtaget på et beboermøde med et overvældende flertal i 2010, forklarer Keld Laursen. Ifølge direktøren kom en stor del af kritikken med anden etape, nemlig regeringens parallelsamfundspakke fra 2018, der udmøntede sig i endnu 600 bolignedrivninger, og hvor beboerne lovgivningsmæssigt blev forhindret i at fremlægge deres synspunkter.

I en ellers omstridt omdannelse er det dog tydeligt, at nye, opdaterede udearealer tilfører området stor værdi.
– Mit overordnede indtryk er, at folk i området har taget byparken til sig med stor glæde og begejstring. Den er blevet et omdrejningspunkt, siger Keld Laursen.

– Når vi skal lave nye kvarterer med boliger og bylivsfunktioner er det det vigtigt, at der skabes mødesteder for folk. Vi arbejder ud fra mantraet: byliv før byrum – byrum før boliger. Det er med til at gøre områder attraktive, understreger Keld Laursen.

Den nye park har bløde kvaliteter, der omkranses af stringente, modernistiske betonblokke.

FAKTA OM BYPARKEN

Bygherre: Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening og Realdania
Realisering: 2014-2019
Areal: 13 hektar
Samlet pris: 100 millioner DKK
Entrepriseform: Hoved- og fagentrepriser udbudt i tre etaper
Design: SLA – i samarbejde med EFFEKT, COWI, Social Action, GAME, Boris Brorman Jensen

Blandt andre har HedeDanmark og Arkil været en del af udførelsen.
Byparken forbinder andre grønne kiler i Aarhus, eksempelvis Brabrand søen og Skjoldhøj-kilen.

LÆS MERE

Landsbyggefonden
https://lbf.dk/om-lbf/publikationer/boligomraader-i-bevaegelse/planer-for-fremtiden/gellerupparken/

Helhedsplan Gellerup
https://helhedsplangellerup.dk/

SLA
https://www.sla.dk/en/projects/gellerup/

Dagens Byggeri
http://fokus.dagensbyggeri.dk/gellerup/

Jyllands Posten
https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE11678768/beboerne-goer-oproer-forstaa-striden-om-den-nye-gellerupparken/