Amager Fælled Skole har vendt vrangen ud på den klassiske skolegård

dec 22, 2020

På Amager Fælled Skole har børnene fået den skov de ønskede sig. Projektet har så at sige vendt vrangen ud på den klassiske skolegård og er samtidig endnu et flot eksempel på det Landskabsrådet arbejder for.

Artiklen er tidligere bragt i regi af Green Cities for a Sustainable Europe

”Op mod hundrede større træer er plantet i en ny anlagt miniskov, bestående af afvekslende miljøer til leg i naturlige omgivelser.”
Det kan man læse på Nordea-fondens hjemmeside, og det lyder bestemt ikke som noget, der foregår midt inde i en by. Men det gør det.

Skoven, der er Danmarks første skovskolegård, tilhører Amager Fælled Skole, ja, faktisk tilhører den hele lokalområdet. For ”at rykke naturens egne elementer ind i skolegården og samtidig skabe et nyt rekreativt område for lokalbefolkningen, understøtter på forbilledlig vis vores ønske om at fremme det gode liv i byen,” siger Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen på deres hjemmeside.

Udover at det er første gang Københavns Kommune etablerer skov i en skolegård, har det i projektet været et mål at åbne skolegården mod omverdenen, så beboerne i lokalområdet også får glæde af de nye faciliteter på skolen. Med skoven har skolen nu inviteret borgerne i lokalområdet ind, og det er samtidig lykkes at realisere et byrum, hvor borgere siver igennem, holder pauser, mødes og tager ophold.

Konceptet har været at vende vragen ud: Fra at have et åbent rum med vægge omkring af facader, hegn eller grønt, så er skoleskoven placeret som det helt centrale element i skolegården, mens opholdsmuligheder og læsehjørner er placeret i yderzonen, der fungerer som overgangszone til det omkringliggende bymiljø. Skoleleder Torben Bo Højman Jensen fortæller om sine egne perspektiver på den nye skovskolegård.

– Da vi startede processen, og skolegården skulle have sit udtryk, mødte vi bekymring fra forældrene: ”Hvad nu, når vi åbner op? Er det trygt når der ikke er et hegn? Og vil der komme hærværk?”
Bekymringerne blev heldigvis gjort til skamme. Eleverne kender deres arena og de overholder aftalerne om de ’usynlige linjer’, vi har defineret sammen med dem.Vi oplever ingen fare. Her er ingen graffiti eller hærværk, men mere det vi kalder ’sund slitage’, fordi det bliver brugt så meget. Til gengæld oplever vi nu, at fordi det er et byrum, så bruger de lokale det hele året rundt. Vi ser sågar nogle med picnickurv! Vi har også hørt de mindste børn fortælle, at nu har de gået her og leget så meget og NU starter de endelig i skolen! Skovskolegården virker. Den har levet op til forventningerne – og mere til -Og vigtigt er, at træerne er i god vækst.

Leg med masser af bevægelse

Marie Thing, Partner og landskabsarkitekt MDL i Thing Brandt Landskab, har gennem hele processen været optaget af, hvordan effekten af skoleskoven ville blive for eleverne.
– Børnene er virkelig blevet glade for skolegården. De leger på en helt anden måde. I stedet for at stå langs væggen kommer de nu ud i rummet og indtager det med leg og masser af bevægelse og aktivitet, siger Marie Thing og fortæller om en lille dreng, der havde smidt et æbleskrog fra sig imellem træerne, og da det blev påtalt af en voksen, svarede han med overbevisning i stemmen: ”men min mor siger, at man godt må smide æbleskrog i skoven!”. For ham VAR det en skov!
Skoleskoven består af ni skov-øer, hvor der er plantet Birk, Fyr og Eg i forskellige størrelser – store og mindre. Samtidig er der underplantning af forskellige buske. Øerne er indrettet med forskellige redskaber, som indbyder til leg og aktiviteter. Der er balancebomme, klatretårne og steder, hvor de ældste elever kan dyrke samværet med hinanden. Her kan børnene gå på opdagelse både nede på jorden og oppe i de tre klatretårne mellem trækronerne, og udover at skovøerne bringer et grønt islæt til byskolen, fungerer de samtidig som lærings- og legemiljø.

Skoleskove – skalerbar idé for partnerskaber?

En af projektets vigtige pointer var, at den del af byen faktisk slet ikke havde nærhed til et grønt byrum før skoleskoven kom til. Skoven udfyldte et rekreativt vacuum og har været i stand til at blive et lokalt samlingspunkt på trods af placeringen i en trafikeret trekant mellem Amager Fælledvej og Sundholmsvej.
Der er ingen tvivl om, at skoleskove er en god idé: ”Flere og flere danskere flytter til byen, men de vil have naturen med. Skovskolegården er et eksempel på, hvordan kan vi kan få lugten af skovbund, flere fuglefløjt og et grønt åndehul i byboernes hverdag,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden på deres hjemmeside.

Umiddelbart helt uden sammenhæng har vi for nylig kunnet høre i medierne, hvordan vi forbrugere nu kan købe det som ARLA selv kalder CO2-neutral mælk. På deres hjemmeside kan man finde oplysninger om livscyklusstadier og klimapåvirkninger ved produktionen. Men i følge deres egne beregninger kommer de ikke helt i mål. Det kan de kun, hvis de kompenserer den resterende CO2 udledning med klimakreditter – blandt andet ved at investere i skovprojekter rundt om i verden.

ARLA beskriver også, at de meget gerne vil investere i danske projekter, men at der lige nu ikke eksisterer danske projekter, som er kvalificerede til klimakompensation. Men kommer det, vil de også kigge i den retning, lyder budskabet fra ARLA.

Her kunne være en mulig sammenhæng: For hvilken kommune måtte ikke ønske sig at tilbyde deres trængte folkeskoler et mærkbart kvalitetsløft i det udendørs lege- og læringsmiljø? At få etableret både en skoleskov OG et lege- og læringsmiljø OG et grønt, rekreativt byrum som lokalt samlingspunkt vil uden tvivl også blive et kæmpe løft i forhold til kommunernes kamp for at realisere FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling – inklusive bidrag til CO2-reduktion.

Her vil være mange fluer at slå med ét smæk: Med CO-2 reduktion og klimaindsats som løftestang vil det samtidig kunne handle om ansvarligt forbrug af ressourcer, kvalitetsuddannelse, sundhed og trivsel, bæredygtig udvikling af byer og lokalsamfund og om at gavne biodiversiteten og livet på land – og ikke mindst partnerskaber for handling.

Skoleskoven placeret som det helt centrale element i skolegården.
Opholdsmuligheder og læsehjørner er placeret i yderzonen, der fungerer som overgangszone til det omkringliggende bymiljø.

Faktaboks
Københavns Kommune iværksatte det ambitiøse projekt til 13,3 mio. kr. med støtte fra Nordea-fonden og Lokale- og Anlægsfonden.
Projektet er tegnet i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Nord Arkitekter og udført af Thing Brandt Landskab.
Artikel om indvielse af skolegården (Nordea-fondens hjemmeside)
Artikel om planlægningen af skolegården (Københavns Kommunes hjemmeside)
Artikel Arla – ”Kan mælk være CO2 neutral”