Fremtidens gårdhave

okt 9, 2020

Kommentar af Marie Thing, Thing Brandt Landskab og bestyrelsesmedlem i Landskabsrådet

I Københavns Kommune er  forsøgsprojekter hvor afledning af regnvand er i centrum, men ambitionen  om at skabe frodige grønne rammer med stor biodiversitet midt i Københavns tætte boligområder træder også igennem i gårdhaven. Og anlægget i gården og Askøgade er godt eksempel på det, vi arbejder for i Landskabsrådet.

Begge anlæg er innovative projekter hvor regnvandsløsning og det grønne anlæg følges ad. Her er det lykkes at få skabt et frodigt grønt gårdanlæg i høj kvalitet. Projektet er et rent landskabsprojekt, og det sikrer, at både de grønne ambitioner er ført hele vejen igennem, og at de økonomiske midler, der har været afsat fra starten, er fastholdt til at skabe høj kvalitet i anlæggene.

Landskabsrådet arbejder netop for at sikre, at en høj faglig kvalitet kan fastholdes fra projektering og hele vejen gennem udførelsen, til projektet står færdigt. Det er ofte i de rene landskabsprojekter, hvor anlægskronerne er øremærket til landskabsprojektet, at projektets ambition og faglige kvalitet kan fastholdes. Her udsættes anlægget ikke for besparelser på grund af uforudsete hændelser i andre fag indenfor projekt. Her har anlæggets hovedentreprenør ofte en fagspecifik  viden om grønne anlæg, hvilket giver tydelige aftryk i anlægges høje faglige kvalitet

Askøgade og gårdhaven et projekt, hvor vi kan se fremtiden bliver grønnere, frodigere og vildere for både  flora og fauna.

Artiklen herunder  – ”Fremtidens Gårdhave” er tidligere bragt i Green Cities regi.

”Fremtidens Gårdhave” præsenterer nye metoder for lokal afledning af regnvand

Ligesom andre større byer står København over for en række udfordringer som følge af klimaforandringerne, hvorfor der arbejdes med løsninger til, hvordan man kan tilpasse boligområder og byrum til at kunne håndtere skybrud.  ”Fremtidens Gårdhave” er et af Københavns Kommunes tre forsøgsprojekter, der skal udvikle og afprøve nye, lokale løsninger for afledning af regnvand i gårdhaver.

”Fremtidens Gårdhave” ved Askøgade i København, der nu fremstår som en frodig og grøn gårdhave, som samtidig kan håndtere store mængder nedbør, blev for nylig indviet af  teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Målet med ”Fremtidens Gårdhave” har været at udvikle innovative og rekreative regnvandsløsninger – med en arkitektur, der samtidig skaber sammenhæng mellem gårdhaven og byrum.

Opdelt i zoner

Gårdhaven er opdelt  i en række zoner – belægningsbåndet  i gården er en ”en aktiv kantzone”, hvor beboerne kan sætte stole ud, og hvor der er tilplantet med forskellige stauder og græsser.

Lige ved siden af ligger en aktiv ’havezone’, hvor der er placeret bede med frugtbuske, frugthaver, højbede, drivhus og de fleste skure til cykler, barnevogne og vicevært.

Gårdhaven rummer også tre vandpladser med spejlbassiner, hvor tag- og overfladevand opsamles i render og ledes til grøften via vandtrapper og render.

Underjordiske vandtanke, blandt andet under drivhuset, opsamler regnvand som bruges til at vande højbede og drivhusets planter med.

Når man krydser ’havezonen’ kommer man til ’landskabszonen’, hvor beplantningen er mere naturpræget, og terrænet er formet som en grøft, og her kan gårdrummet håndtere de kraftige skybrud.

– Grøften kan håndtere en 100-årshændelse med en kapacitet på 300 kubikmeter regnvand, forklarer Niels Lützen og henviser til, at grøften, der løber centralt gennem hele gården, binder gårdrummet sammen, og derved skaber en række meget forskellige lege- og opholdsrum.

Beplantningen i grøften er for det meste ekstensivt driftet, mens de højere liggende, flade arealer klippes som græsplæne. Plantesammensætningen skaber allerede i det første år et godt miljø for den lokale flora og fauna.

Askøgade-metoden

Gårdhaveprojektet omfatter også gadestrækningen Askøgade, som er renoveret med nye p-pladser og opholdspladser i samspil med det nye gårdanlæg.

– Vejen fungerer som LAR-anlæg og har en speciel udviklet faskine, ”Askøgade-metoden”, forklarer Niels Lützen.

Faskinen, der ligger under hele betonbelægningen, er baseret på træplantningsprincipper hentet fra Stockholm. Den er fyldt med en blanding af aktivt kul, skærver og kompost, som forsinker, opmagasinerer og renser vejvandet.

P-pladser på vejen er anlagt som permeabel belægning, hvor regnvand nedsiver gennem skærve-, muldfugen mellem brostenene.

Herfra bliver overskudsregnen opsamlet i et dræn og ledes til faskinen under belægningen. Hele anlæggets rensningseffekt monitoreres i en årrække.

Spejlbassinerne fyldes med regnvand ved et almindeligt regnskyl og har overløb til grøften
De grønne sedumtage er populære, da der er mange skure i bebyggelsen
Ved større regnskyl fyldes bunden af grøften
Kombinationen af grøftens robuste beplantning og nogle enkle legeredskaber er perfekt til børns leg

FAKTA:

Lokalitet:
Vognmandsparken, Askøgade, Venøgade på Ydre Østerbro (Klimakvarteret)
Bebyggelsen Østergården er en selvejende institution bestående af to afsnit, på hver sin side af Askøgade. Bebyggelsen administreres af PrivatBo.

Gården er etableret som et byfornyelsesprojekt og skal fremtidssikre den mod klimaforandringer. Projektet er 4000 kvadratmeter. Der er gået i dybden med omfattende LAR – og gården vil fremover kunne håndtere store regnvandshændelser – op til det man teknisk kalder en 100-årshændelse.

Bygherre:  Københavns Kommune
Landskabsarkitekt: Kuben Management A/S som totalrådgiver og Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS i samarbejde med Labland ApS, Envidan A/S og Urgent Agency ApS.
Entreprenør: 
Gårdhaven: MøllerLøkkegård A/S
Askøgade: Dalsgård A/S
Finansiering:
Projektet er primært finansieret af Københavns Kommune,
Hofor har finansieret en del af det vandtekniske; en mindre del er betalt af bebyggelsen Østergården selv.